Nedrivningen i gang

Boligblokke i Gellerupparken bliver revet ned

00:39

1 af 2

I dag begyndte nedrivningen af den første boligblok i Gellerupparken i Aarhus.

Bid for bid skal maskinerne klippe betonen ned på Bentesvej. I alt skal tre boligblokke rives ned i løbet af de kommende måneder.

Alt sammen for at gøre plads til en helt ny bygade. Det sker som en del af helhedsplanen, der har til formål at forvandle det socialt belastede område til en attraktiv bydel.

- Jeg tror, der kommer til at ske noget. Om ikke andet så i den måde, omverdenen opfatter Gellerup på, siger Helle Hansen, der er formand for afdelingsbestyrelsen i Gellerupparken, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Men selvom Helle Hansen håber, helhedsplanen vil gavne Gellerupparken, så er det også en dag med blandede følelser:

- Det er både spændende, men det er også sørgmodigt, siger hun.

Se starten på nedrivningen i videoen øverst på siden.