Nedrivning af historisk rådhus stoppet efter kæmpe bommert

Borgmester er rigtig træt af sag om manglende penge og tilladelse til nedrivning.

Vi kan ikke sikre os mod, at bygherre starter nedrivning uden tilladelse, lyder det fra borgmester. Foto: Skanderborg Kommune

Det burde ikke være muligt at starte nedrivningen af en bygning, når man hverken har styr på økonomien eller tilladelse til at starte arbejdet.

Det er ikke desto mindre, hvad der er sket i Skanderborg, hvor kommunen har stoppet nedrivningen af byens gamle rådhus, fordi bygherre Jesper Bach mangler den nødvendige tilladelse, ligesom betalingen ikke har været på plads.

Læs også Historisk villa rives ned til fordel for nybyggeri

- Bygherren har lagt sig fladt ned og sagt, at han har været for hurtig til at påbegynde nedrivningen af det gamle rådhus uden at have styr på pengene og uden en tilladelse, siger borgmester i Skanderborg Jørgen Gaarde (S) til TV2 ØSTJYLLAND.

Sådan skal det nye byggeri på Adelgade 44-46 ifølge planen at se ud. Foto: Laban Arkitekter (visualisering)

Kan ikke sikre sig

Nedrivningen af det gamle rådhus har været i gang i flere uger, men borgmesteren mener ikke, at kommunen har et medansvar i sagen.

Vi er rigtig, rigtig trætte sagen. Det har været en meget vanskelig situation.

Jørgen Gaarde, borgmester, Skanderborg Kommune

- Vi kan ikke sikre os mod, at bygherre starter nedrivning uden tilladelse. Medarbejderne har ikke deres gang på det gamle rådhus, og de tager ikke rundt og besøger de forskellige projekter. Man går selvfølgelig ud fra, at tingene er i orden, siger Jørgen Gaarde til TV2 ØSTJYLLAND. 

Stadig ingen tilladelse

Betalingen for købet af det gamle rådhus er kommet ind på kommunens konto i mandags, oplyser borgmesteren. 

Tilladelsen skal nu sagsbehandles, og borgmesteren forventer, at den er på plads senest i starten en næste uge.  

Læs også Historisk købmandsbutik lukker og slukker

Men hvad nu, hvis nedrivningen var startet, og bygherre ikke kunne levere pengene? Når man først er startet med at rive en bygning ned, er der vel kun en vej frem?

- Det er et hypotetisk scenarie. Det har længe været vidst, at det var planen at nedrive bygningen. Af samme grund er der heller ikke nogen, der har kunnet forestille sig, at der ikke har været styr på det formelle i forhold til økonomi og tilladelse, lyder svaret fra borgmester Jørgen Gaarde. 

Kommuneplanen gør det muligt at bygge i op til otte etager på Adelgade 44-46. Foto: Laban Arkitekter (illustration)

Rigtig, rigtig træt

Medarbejdere ved Skanderborg Kommune fik stoppet nedrivningen med det samme, de fandt ud, at der ikke var styr på hverken økonomi eller tilladelse, lyder det fra borgmesteren.

Læs også Stort supermarked flytter ind - historisk købmandsbutik lukket

Jørgen Gaarde er ikke ligefrem stolt af sagen.

- Den er vi rigtig, rigtig trætte af. Det har været en meget vanskelig situation, fordi pengene selvfølgelig skal falde, men jeg er til gengæld glad for, at det nu er bragt i orden, og vi glæder os til byggeriet, siger han og fortsætter: 

- Det bliver et rigtig, rigtig flot byggeri. Det vil give noget ekstra liv i den del af byen. 

01:35

VIDEO: En dag i september sidste år kunne man se Erik Arberg på taget af en bygning i Skanderborg, imens en nedrivningsmaskine holdt klar til at rive bygningen ned. Han kæmpede for at bevare stedet.

Luk video

Vand i bygningen

Det gamle rådhus i Skanderborg ligger i den del af Skanderborg, hvor man, endnu, kan finde flere historiske bygninger. 

Planen er, at den nye bygning, Rådhusgården, skal bestå af 47 lejligheder. I stueplan vil der desuden blive lavet butikker og caféliv ud mod et nyt torv.

Læs også Ikonisk butikskæde lancerer sin første madkollektion

Der har i flere måneder foregået arbejde i det gamle rådhus.

- Det godt kunne se ud som om, at vi har været i gang med nedrivningen i tre måneder, men der har været tale om en særlig tilladelse, fordi der var rigtig meget vand i bygningen efter et læk. Det er et stykke arbejde, der er gået forud, siger borgmester Jørgen Gaarde til TV2 ØSTJYLLAND.

Det har onsdag ikke været muligt at få en kommentar fra byggeherre Jesper Bach.

Læs også Fedt at være ung i Skanderborg: - Alle lytter til os