Nederlag skal hævnes mod AGF
Randers-træner Colin Todd kræver mandfolke-indsats mod AGF i weekenden efter nederlag til AaB.
25. apr 2008, kl. 13:00
Mere end 30 dage gammel
Det var måske nok forudsigeligt for menigmand, at Randers FC ville tabe til guld-kandidaterne fra AaB.
Men for Randers? træner var 0-3 nederlaget en bitter pille at sluge.
Så derfor kræver han nu en jætte-indsats af sine spillere, når det gælder lokal-braget mod AGF på søndag.
- Vi skal have 0-3 nederlaget ud af systemet, og det skal ske mod AGF. Uanset hvilke 11 spillere, der starter mod AGF, forventer jeg et kontant svar på nederlaget til AaB. Der vil ikke være nogen gemmesteder mod AGF, siger Colin Todd til Randers' hjemmeside.
Han kan så glæde sig over, at angriberen Bedi Buval er klar igen efter overstået karantæne.