Nedbrændt villa var hashbule
Der blev røget store mængder hash i den villa ved Århus, der brændte ned lillejuleaften.
27. dec 2003, kl. 12:09
Mere end 30 dage gammel
Det var en kendt hashbule, der for fire dage siden brændte ned til grunden på adressen Runestenen 7 i Hasle ved Århus. Det skriver Jyllands-Posten i dag med Århus Politi son kilde.
Politiet havde i flere omgange holdt huset under observation, fordi villaens kælder var kendt som et tilholdssted for hashrygere.
Samtidig fortæller brandfolk, at de to personer, der opholdt sig ved huset i forbindelse med branden, var påvirkede af stoffer, da brandvæsnet ankom.
To mennesker omkom ved branden.