Nazipropaganda i Århus
Flere beboere i et boligkvarter i Højbjerg er forargede, efter de har modtaget nazistiske løbesedler.
5. maj 2010, kl. 14:31
Mere end 30 dage gammel
Beboerne i boligkvarteret Saralystparken i Århus-forstaden Højbjerg stod onsdag morgen op til nazistisk propaganda.
En af de nazistiske løbesedler blev afleveret i pensionisten Gudrun Sørensens postkasse. Hun rev den dog hurtigt i stykker i forargelse.
- Jeg sagde "sikke da noget svineri" og rev den i stykker. Jeg synes, det er frygteligt, hvis man skal til at begynde på sådan noget igen, siger Gudrun Sørensen, som var 15 år, da Danmark blev befriet.
Det er Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse, der har runddelt propaganda på årsdagen for Danmarks befrielse fra tyskerne.