Naturvidenskab skal gøres sjovt igen
Prognoser forudser stor mangel på naturvidenskabelige kandidater, og det problem skal man til livs
En prognose forudser, at der er i 2025 vil mangle 13.500 naturvidenskabelige kandidater og ingeniører i Danmark.
Det problem blev der taget livtag med torsdag, da tusind naturfagsundervisere fra Region Midtjylland var samlet for at finde ud af, hvordan man vækker elevernes interesse.
- Der er en masse dygtige lærere i folkeskolen, der arbejder med det her, men teknologien udvikler sig så hurtigt nu, at det hele tiden stiller krav til vores undervisning, for at børnene bevarer interessen, siger Ghita Wolf Andreasen, der er projektdirektør i Engineer The Future, der står bag arrangementet.
Naturformidling: Nyt naturcenter åbner på Mols
Biologi- og geografilærer Ole Nielsen var en af dem, der var mødt op, og han nød godt af den anderledes undervisningsfremstilling til eleverne, som var knap så teoretisk.
- De synes, det er spændende sådan noget, der er mere konkret. Mere konkret undervisning er en god måde at motivere på, tror jeg, siger Ove Nielsen, der er biologi- og geografilærer på Hjørring Private Realskole.
Få hele historien i indslaget øverst i artiklen.