Narkosag måske for Højesteret

Anklagemyndigheden vil have Højesteret til at bestemme, om fire amerikanske vidner kan bruges i sagen om ecstasypiller.

I går nægtede Landsretten at tage stilling til om anklageren kan bruge fire amerikanske vidner.

Det skal nemlig være et spørgsmål af principiel karakter eller af væsentlig betydning for sagens behandling, før en anden domstol kan behandle en delafgørelse i en retssag der gået i gang, og Landsretten vurderede ikke, at det var et principielt spørgsmål, om de fire vidner kunne bruges.

Derfor vil Østjyllands Politi have sagen længere op og Chefanklager Marian Thomsen arbejder lige nu på sagen.

- Vi undersøger nu mulighederne for at Højesteret kan afgøre om, at de fire vidner kan bruges i sagen om ecstasypiller i Byretten, siger Mariann Thomsen om det komplicerede juridiske spørgsmål.

Anmodningen sendes af sted i dag.