Narkorazzia i Ebeltoft

Politiet ransagede bolig

Foto: Colourbox

Det var et tip fra borgere, der ledte politiets opmærksomhed på narkosalg fra en bolig i Ebeltoft.

Politiet ransagede derfor i går en 26-årig mands bopæl og fandt en del forskellige typer narko. Blandt andet blev der fundet 25 gram hash, hampgrene som blev vejet til 72 gram, 13 gram skunk, 21 diazepam piller (beroligende) og 236 ampuller med anaboloske steroider.

Endvidere blev der fundet et efterlyst stjålet digitalt kamera og stjålne cykler.

Manden er nu løsladt igen, han er sigtet for overtrædelse af narkoloven og kan formentlig vente et retsligt efterspil.