Narkopåvirket bilist sprang ud af kørende Mercedes

En 21-årig mand er sigtet for narkokørsel

Foto: Lars S. Christoffersen

Foto: Lars S. Christoffersen

1 af 2

Politiet eftersatte en bilist på Silkeborgvej i Aarhus efter han forsøgte at overhale en bil til højre. Manden, der kørte en Mercedes, fortsatte sin hasarderede kørsel, hvor han kørte ind og ud mellem flere biler. 

Da han når til City Vest, sætter bilisten farten ned, og politiet tror, at han skal til at stoppe, men det gør han ikke. 

Læs også Anholdt med kokain og baseballbat i stjålet bil

- Han springer ud af bilen, der kører videre med 15 kilometer i timen. Den kører herefter ind i en anden bil, før den bliver stoppet af nogle betonklodser, siger politiassistent ved Østjyllands Politi Marianne Morgen til tv2oj.dk.

Politiet fandt efterfølgende noget skunk i mandens bil. Han er blevet anholdt og sigtet for narkokørsel. Det er endnu uvist, om manden er ejer af bilen.

Episoden fandt sted onsdag klokken  13.50 i Aarhus.