Narkobilist på skadestuen efter ulykke

En 30-årig narkopåvirket mandag kørte mandag aften i grøften i Ørum på Djursland.

00:55

Der var masser af blå blink til stede på ulykkesstedet mandag aften. Video: Local Eyes

Flere ambulancer, en lægebil og politiet var mandag aften til stede på Hovedvejen i Ørum på det nordlige Djursland i forbindelse med en soloulykke. En 30-årig mand var kørt i grøften og klagede over stærke smerter.

Det viste sig hurtigt, at manden var påvirket af narko.

Læs også Biler skamferes med ridser: - Jeg blev ramt af en boblende vrede

- Bilen var endt på marken, og føreren var narkopåvirket. Han blev kørt på skadestuen i Randers til nærmere undersøgelse, fordi han klagede over smerter i ryggen og nakken, siger kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi, Janni Lundager, til TV2 ØSTJYLLAND.

Flere læger og ambulancereddere arbejdede på stedet mandag aften.  Foto: Local Eyes

Sigtet for kørslen

Under alle omstændigheder bliver bilisten sigtet for at køre i narkopåvirket tilstand.

På nuværende tidspunkt ved politiet ikke mere om mandens skader.

Læs også Bloggers rørende video giver travlhed hos blodbank: 1500 har tilmeldt sig

Ulykken skete omkring kl. 21.30 nær OK tanken og krydset Hovedvejen og Knivej.

En passager var også i bilen efter ulykken, men han er efter sigende ikke kommet noget til.

Ulykken skete i Ørum, som ligger på det nordlige Djursland vest for Grenaa.  Foto: Google Maps