Narko-handlere anholdt i Risskov
Tre mænd, som hidtil har solgt narkotika fra en lejlighed i Risskov, blev i går taget på fersk gerning.
2. aug 2007, kl. 13:19
Mere end 30 dage gammel
De tre mænd er henholdsvis 18, 19 og 24 år.
Politiet fik et tip om handel med stoffer, og mændene blev anholdt onsdag formiddag.
I lejligheden i Risskov blev der fundet narko og kontanter.
- Det var et mindre kvantum, men dog stort nok til, at der er tale om overtrædelse af straffelovens § 191 angående handel med narkotika, forklarer vicepolitiinspektør Jørn Andersen fra Østjyllands Politi.
Den 18-årige blev i dag fængslet i to uger. Den 19- og 24-årige blev løsladt, men de er fortsat sigtede for narkohandel.