Fra Djursland til Afrika: Næsehornet Mandela på vej til frihed

Næsehornet Mandela, der er født i Ree Park, skal sættes ud i en naturpark i Rwanda

Næsehorn Mandela forlader snart Djursland og sætter kurs mod Afrika. Foto: Ree Park Safari

Ree Park Safaris treårige sorte næsehorn, Mandela, skal til efteråret ud på større rejse. Næsehornet skal nemlig sættes ud i naturen i det østafrikanske land Rwanda.

Mandela skal være med til at bringe hans gode – og meget udrydningstruede gener - tilbage til det oprindelige habitat. 

Læs også Næsehornet Mandela vandt folks hjerter - og sin dyrepassers arm

At Ree Park Safari på Djursland kan sende dyr ud i naturen igen, er et af parkens store formål, ud over at udbrede kendskabet til dyrene. 

De dyr, vi har i parken – for en stor del af arterne – har vi alene som en levende genetisk bankbog

Jesper Stagegård, direktør, Ree Park

- Helt grundlæggende handler det om, at de dyr, vi har i parken – for en stor del af arterne – har vi alene som en levende genetisk bankbog. Som indehaver af den bankbog skal vi sørge for, at generne formerer sig, og at der bliver flere og flere repræsentanter for den art, siger Jesper Stagegård, der er direktør i Ree Park, til TV2 ØSTJYLLAND.

04:23

Mandela blev født nytårsnat i 2015 i Ree Park. Han var det første sorte næsehorn, der blev født i Skandinavien.

Luk video

Det sorte næsehorn er meget truet. I alt eksisterer der kun 5.000 sorte næsehorn i naturen, mens krybskytter skyder omkring tre næsehorn om dagen. Men han vil være i sikkerhed for krybskytter i naturparken i Rwanda.

- Det er meget velbevogtet område. Den ene del er omgivet uigennemtrængelig sump, som beskytter parken, og den modsatte side af parken bevogtet af rangers, der er svært bevæbnede, siger Jesper Stagegård.

Her ses Mandela, da han var en ung næsehornskalv.  Foto: Ree Park

Efter planen skal Mandela forlade Ree Park Safari i november. Først skal han til en stor tjekkisk naturpark, hvor han skal være i nogle måneder. Her skal vænne sig til at være sammen med de fire andre næsehorn, der skal være hans følgesvende til Rwanda.

Da Mandelas mor ankom til Ree Park tilbage i 2012, var det kærlighed ved første blik, da hun mødte faren Thabo. 

Skal sluses ud i den vilde natur

Når Mandela i juni måned næste år bliver sat ud i Akagera National Park, vil det tage et par måneder at sluse ham ud i den vilde natur.

- Man slipper ham ikke bare ud med det samme. De kommer først ud i et udsætningshegn, og så de kan følge dem og se om de akklimatiserer sig ordentligt og tager af den lokale føde. Så trapper man kontakten med menneskerne ud, så er de helt forvildet. Derefter vil der være rangers, der holde øje med næsehornene, siger Jesper Stagegård.

Næsehornet Mandela blev født i Ree Park nytårsaften 2015.

Næsehornet Mandela blev født i Ree Park nytårsaften 2015. Den var det første sorte næsehorn, der er født i Skandinavien. Mandelas far er Thabo, der ankom til Ree Park i 2010, og mor er Bashira, der ankom i 2012.

Mandela er ikke det første dyr fra Ree Park, der skal tilbage til de oprindelige omgivelser. Parken har også sendt afrikanske antiloper tilbage til deres oprindelige habitat.