Nabohjælp er populært

02:00

1 af 2

Villaejere til kamp mod indbrud

Sommeren er traditionen tro højsæson for indbrud, men med naboens hjælp kan det lade sig gøre at holde tyvene væk.

Især i Silkeborg er borgerne gode til at holde et vågent øje med naboens hus. I efteråret lancerede Det Kriminalpræventive Råd initiativet "Nabohjælp", hvor de tilmeldte blandt andet modtager sms-beskeder, når andre beboere i nærheden er bortrejst.

Indtil videre har 364 husstande i Silkeborg tilmeldt sig ordningen.

Flere af de tilmeldte bor på Ligustervej i den vestlige del af byen. Ifølge vejens beboere er ordningen en stor succes.

- Man tænker over, om der er et vindue åbent, som ikke burde være åbent. Eller om der holder en bil, som ikke skulle holde der. Det er vi rigtigt gode til, siger formanden for Grundejerforeningen Ligustervej, Camilla Clausen, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

En vigtig del af indsatsen

Også politiet i Silkeborg hilser det private initiativ velkomment.

- Det er vi meget glade for hos politiet. Det er en meget vigtig del af vores indsats mod indbrud, siger vicepolitikommissær Bent Riber Nielsen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

En undersøgelse har vist, at nabohjælp kan nedbringe antallet af indbrud i et område med op til 26 pct.

Du kan læse mere om ordningen på www.nabohjælp.dk.

Se desuden mere i tv-indslaget øverst på siden.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig