Naboer sure på SF-formand

Naboerne er vrede på SF-formanden Lars Lyngsdal, der har bygget hus på en attraktiv fællesgrund i Skæring.

Formanden for SF i Århus og den daglige leder af Filmby Århus, Lars Lyngsdal, er upopulær blandt mange af sine naboer.

De er vrede over, at Lars Lyngsdal har købt en særdeles attraktiv naturgrund med havudsigt og derefter bygget et stort helårshus på grunden. Huset ligger i Skæring nord for Århus og ligger på et 4000 kvadratmeter stort, rekreativt naturområde.

Vejens øvrige beboere har for mange år siden sikret sig en tinglyst ret til at opholde sig på grunden, som i lokalplanen står beskrevet som et område, der ikke må bebygges. Lars Lyngsdal har dog erhvervet grunden for en halv million kroner, og han er overbevist om, at at de lokale beboere - der i princippet stadig har fri adgang til hans grund - vil tabe en eventuel retssag.

Naboernes protester har fået Lars Lyngsdals partifælle, byrådsmedlem Jørgen Skov, til at kræve en under-

søgelse af, hvorvidt hans formand har

handlet i strid med reglerne eller ej.

TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen

i aftenens udsendelser.