Naboer byder velkommen
200 asylansøgere flytter ind i gammelt plejecenter
I et nedlagt plejecenter På Søren Møllers Gade i Randers kan beboerne snart se frem til nye naboer.
Randers Kommune vil nemlig leje de gamle lokaler ud til Udlændingestyrelsen og om få uger skal 200 asylansøgere fra Iran, Afghanistan og Syrien flytte ind.
Naboerne til det gamle plejecenter er overvejende positive overfor de nye borgere.
- De må såmænd godt flytte ind, bare de kan holde fingrene fra andre folks ting, så er jeg sådan set ligeglad, siger en af beboerne på vejen, Leif Carstensen.
Staten vil betale samtlige omkomstninger, der bliver i forbindelse med de 200 nye indbyggere i Randers. Heriblandt sociale ydelser og penge at leve for, som formentlig vil blive brugt i Randers by, og dét glæder de forretningsdrivende.
- Jeg hilser dem velkommen, fortæller forretningsindehaver Vibeke Rejnholdt Gram.
Byrådet i Randers vil træffe sin endelig beslutning om det måske kommende asylcenter på det møde den 17. december.