Myter om forkølelse: Hjælper det at tage en skarp?

Efteråret lurer over os, og det samme gør forkølelsesbakterierne. Men hvad hjælper på snuen – og hvad gør ikke?

Foto: Maria Hedegaard - Ritzau Scanpix

Måske hele familien allerede har været nede med hoste og hovedpine – eller også sidder kollegaen måske og snøfter ved siden af dig. Efteråret har ramt os, og med de lavere temperaturer følger også forkølelserne.

Læs også Sådan forholder du dig til kighosteepidemien som voksen

Dem findes der masser af gode husmorråd imod. Men hvor mange af dem passer egentlig?

Lars Jørgen Østergaard, professor ved Institut for Klinisk Medicin – og Infektionssygdomme ved Aarhus Universitetshospital, bekræfter og afliver her nogle af de råd, vi oftest får, når vi går og nyser:

 

1. Hjælper det at tage en skarp, fx en snaps eller rom?

  Foto: Camilla Rønde - Ritzau Scanpix

Nej. Man får det lidt bedre, mens man er beruset, men dagen efter er det det samme igen, og måske man endda har tømmermænd.
 

2. Virker det at drikke ingefærshots?

  Foto: Ida Marie Odgaard - Ritzau Scanpix

Nej. Det er aldrig bevist, at ingefær hjælper på forkølelse.
 

3. Hjælper det at gå med halstørklæde, når man er forkølet?

  Foto: Mogens Ladegaard - Ritzau Scanpix

Nej. Det er ikke videnskabeligt bevist, at et halstørklæde gør en forskel.

 

4. Er forkølelse værre for mænd end for kvinder?

  Foto: Sonny Munk Carlsen - Ritzau Scanpix

Det føles helt klart værre for mænd end for kvinder – men det er det ikke.

 

5. Smitter forkølelse, hvis man ikke har feber?

  Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Ja, det gør det, og det er derfor, det er en god ide at nyse i ærmet. Dråberne i et nys bevæger sig voldsomt hurtigt.

 

6. Hjælper det at få en recept på antibiotika?

  Foto: Morten Dueholm - Ritzau Scanpix

Nej. Antibiotika hjælper ikke på forkølelse, så det kan ikke betale sig.

 

 

VIDEO: Der findes masser af gode råd mod influenza. Men virker de? Professor Lars Jørgen Østergaard giver dig svaret: