Mystisk: Katte forsvinder

Frygter at kattehader har dræbt 15 dyr

02:16

Der er efterhånden langt mellem kattene på Vestervangen i Kjellerup. I baggrunden ses dog en enkelt omstrejfende kat krydse den stille villavej.

1 af 2

I Kjellerup nord for Silkeborg forsvinder byens katte i øjeblikket på mystisk vis.

De seneste par måneder er 15 katte sporløst forsvundet fra flere hjem på villavejen Vestervangen.

En beboer, der selv har mistet en kat, har nu bedt politiet om hjælp til at finde ud af, hvor kattene forsvinder hen.

Byens landbetjent, Bent Olesen, tager sagen alvorligt. Ligesom flere af de lokale beboere frygter han, at en person i området har aflivet kattene, fordi han eller hun er generet af dem.

- Det er meget alvorligt, hvis der er en, der går og stjæler folks katte og måske afliver dem. For de mennesker, de holder jo af deres katte, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Midt- og Vestjyllands Politi hører gerne fra personer, der har informationer i sagen.

Se et tv-indslag om den mystiske sag øverst på denne side.