Mystik om dødsfald
Kender ikke årsag til at 85-årig døde under badning i Bønnerup.
21. jul 2003, kl. 08:35
Mere end 30 dage gammel
En 85-årig mand fra Virum døde i går eftermiddag under badning ved Bønnerup Strand. Om den 85-årige druknede eller døde af et ildebefindende eller en blodprop er dog uvist, og derfor skal et ligsyn nu opklare, hvad der var årsag til sjællænderens død.
Den 85-årige var sammen med sin kone på ferie i parrets sommerhus ved Bønnerup, da han ved 17-tiden i går eftermiddag gik alene til stranden. Her så flere vidner ham gå i vandet. Næsten en time senere blev han fundet bevidstløs i strandkanten, og en ambulance blev tilkaldt. Kort efter blev manden erklæret død.