Muslimske kvinder: Vi bliver diskrimineret
En række kvinder, som arbejder på Selam Friskole i Hasselager, fortæller, at busser ofte kører forbi dem, selv om de vil med.
3. apr 2009, kl. 07:12
Mere end 30 dage gammel
Mandag eftermiddag nægtede en chauffør i en Arriva-bus at tage en kvinde med, fordi denne bar tørklæde. Den sag har vakt stor opsigt.
Fredag fortæller flere muslimske kvinder fra Hasselager så til Århus Stiftstidende, at de også har dårlige oplevelser med Arrivas buschauffører.
- Jeg står altid og vifter med mit buskort, for at chaufføren kan se mig. Men det sker ofte, at bussen bare kører forbi. Og det er altid, når jeg er alene ved stoppestedet, siger Saliha Öztoprak til avisen.
Hun bakkes op af flere af kollegaerne på Selam Friskole, der har haft lignende oplevelser.