Muslimer tager afstand fra Grimhøj: Det rammer os alle
I det tyrkiske miljø i Horsens er muslimer godt trætte af det, der fortælles om Grimhøjmoskéen i øjeblikket
Murat Ercan og Harun Guler er muslimer, begge fra Horsens og så tager de stærkt afstand fra de udtalelser, som de seneste dage er kommet frem fra Grimhøjmoskéen i det vestlige Aarhus.
- Jeg er træt og ked af at det, vi hører om Grimhøj. Det er ikke den side af islam, som jeg kender til. Det er ikke brugbart for mig overhovedet, siger Murat Ercan til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Imam: Kvinder ikke på job med mænd
Fra Grimhøjmoskéen er der gennem skjulte optagelser fra TV2 kommet frem, at imamen Abu Bilal og en gæsteimam underviser i stening af kvinder og afstraffelse af børn, hvis de ikke beder.
- Det er noget, som hører hjemme i eksempelvis Saudi Arabien, og det er ærgerligt, at børn skal undervises i det, mener Murat Ercan.
Bliver kigget skævt til
Han og flere andre fra det tyrkiske miljø i Horsens mener, at de holdninger, som fremsættes fra Grimhøj, repræsenterer en meget lille del af muslimerne i Danmark.
- Vi har en forestilling om, at vi nu bliver puttet i samme pulje som dem, siger Harun Guler.
Den seneste tids afsløringer fra moskéen i Aarhus får konsekvenser for muslimer over hele landet, mener de to fra Horsens.
Jacob Bundsgaard: Løsningen er ikke at lukke moskeen
- Man hører da om, at der bliver kigget skævt til folk, og at der bliver sagt noget, når man er ude at handle, fortæller Murat Ercan.
Både Murat Ercan og Harun Guler slår fast, at de sagtens kan leve under de værdier, der hersker i det danske samfund, som de gerne vil være en del af.
Du kan se hele indslaget fra Horsens øverst i artiklen.
Herunder kan du desuden høre borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaards (S), holdning til moskéen: