Muslimer beskytter kirke
Kirken i Gellerup er tvunget til at ansætte vagter for at holde uromagere væk fra kirken.
10. jul 2003, kl. 15:52
Mere end 30 dage gammel
Gellerup kirke er så truet af hærværk og overfald, at man nu ansætter muslimske bodyguards til at holde uromagere væk fra gudstjenesterne. Kirken mistede pludseligt sin beskyttelse da fædregruppen IDFAD blev nedlagt, men nu tager man altså sagen i egen hånd.
- Rudeknusning, indbrud og forsøg på at afbryde flere gudstjenester må høre op. Vi har savnet fædregruppen, som tidligere holdt opsyn med kirken, Nu er vi nødsaget til at søge hjælp hos vagter fra lokalområdet, siger sognepræst Steen Skovsgaard.
Vagterne skal ansættes direkte under kirken.