Musikken er en leg
Et østjysk band har fundet en alternativ indgang til musikken. Numrene spilles på legetøjsinstrumenter, som højest koster 50 kroner.
12. mar 2010, kl. 11:01
Mere end 30 dage gammel
Fire unge mænd fra Østjylland spiller musik. Det er der i sig selv intet specielt i. Og dog.
For bandet ArE yOu StiLL PuZzled???, der består af Rasmus Sejersen, Kristian og Johan Kjærulff og Simon Thoft, spiller udelukkende på legetøjsinstrumenter.
Ideen kom til dem én aften, hvor de sad og hyggede sig med lidt rødvin og fandt et legetøjskeyboard frem. Legetøjsinstrumenterne finder de blandt andet på loppemarkeder, hvor de ikke betaler mere end 50 kroner for dem.
Bandet har taget fart og de har nu flere job rundt omkring. Næste gang spiller de på Fairbar i Århus den 20 marts.
Se mere i TV 2 | ØSTJYLLAND fredag.