Musik som indgang til Danmark

Se indslag om den tyrkiske Grup2000 fra Gellerup her. Gruppen spiller tyrkisk folke-musik.

Som navnet antyder, opstod Grup2000 i år 2000, hvor de fire medlemmer samledes om at skabe ét af Danmarks mest populære tyrkiske orkestre. Grup2000 spiller tyrkisk folke-musik, krydret med afstikkere til arabesk-stilen. Den tyrkiske musik er gennem tiderne blevet påvirket fra Centralasien, Balkan, Mellemøsten og Europa og udtrykket spænder fra den kraftfulde og eftertænksomme folkemusik over elementer af sigøjnermusik til popmusik.

På vokal er Ahmed Ûnal Alici, der for nyligt har deltaget i en stor sangkonkurrence på tyrkisk tv, hvor han ud af 6000 ansøgere fra hele Europa og Tyrkiet opnåede en flot 6. plads - godt hjulpet på vej af mange sms stemmer fra tyrkere i Danmark. Turan Saleh spiller keyboard, Faruk Karabulut er med på percussion og sidst, men ikke mindst er Orhan Özgur Turan bestemt en oplevelse på det traditionelle strenge-instrument baglama-(saz).