Museum Østjylland i Grenaa vandt årets handicappris

Museet modtog prisen for deres store arbejde og fokus på tilgængelighed og brugerinddragelse i forbindelse med opbygningen af en ny udstilling

Museumschef Jørgen Smidt-Jensen er stolt og glæder sig over anerkendelsen.

Norddjurs Kommunes Handicappris 2017 blev i dag uddelt for 8. gang.

Prisen gik i år til Museum Østjylland i Grenaa og blev ved et event på Museum Østjylland overrakt til museet. Det oplyser Norddjurs Kommune i en pressemeddelelse.

Læs også Museum i Grenaa fylder 100 år

Norddjurs Kommunes voksen- og plejeudvalg havde udvalgt museet som modtager af prisen for deres store arbejde og fokus på tilgængelighed og brugerinddragelse i forbindelse med opbygningen af museets nye permanente udstilling "Fire veje til Norddjurs".

Årets Handicappris skal ses som en stor anerkendelse og påskønnelse af Museum Østjyllands vilje og evne til at gøre et museum i en gammel købmandsgård tilgængelig for alle.

Lars Møller, Formand, Voksen- og Plejeudvalget

- Årets Handicappris skal ses som en stor anerkendelse og påskønnelse af Museum Østjyllands vilje og evne til at gøre et museum i en gammel købmandsgård tilgængelig for alle, siger formand for voksen- og plejeudvalget Lars Møller i en pressemeddelelse.

I forbindelse med udstillingen har Museum Østjylland blandt andet bygget en kørestolslift ind mellem etagerne og monteret interaktive skærme, så kørestolsbrugere nemt vil kunne benytte dem.

Museet har også etableret hjælpemidler til aflytning af radio og TV til borgere med høre vanskeligheder.

Har realiseret vision

Museumschef Jørgen Smidt-Jensen er stolt og glæder sig over anerkendelsen:

- Det er utrolig dejligt at blive påskønnet for det kæmpestore arbejde, som museet har lagt i at realisere vores vision ”museum for alle” med et helt særligt fokus på tilgængelighed, da vi moderniserede museet i Grenaa, siger han.

Læs også 10 timers fest med ild og musik: Museum i Grenaa er stærkt tilbage

Formanden for handicaprådet, oplyser, at museet i forbindelse med opbygningen af udstillingen, inviterede foreninger og brugere med i en følgegruppe: 

- Der blev lyttet til deres input og idéer, hvilket er en vigtig grund til, at der i dag er den tilgængelighed, der er. Det fælles arbejde giver ikke bare borgere på Djursland med en funktionsnedsættelse en god museumsoplevelse, men også gæster og turister i Dronningens Ferieby får et rigtig godt udbytte, siger Peter Hjulmand. 

Øvrige nominerede:

Anja Søgaard-Sørensen, initiativtager til Vivild Håndbold Starz

Vivild Håndbold Starz

Auning Idræts- og Kulturcenter

Per H. Jensen, træner i Djurs Handi Fodbold

Museum Østjylland, Grenaa

Hanne Andersen, ridefysioterapeut i Dolmer Rideklub

Ada Samsø, underviser hos FOF
01:07

VIDEO: På Museum Østjylland i Randers bliver det snart muligt at komme indenfor i Gertrud Sands stue, når museet åbner en udstilling om landeplagen 'The Julekalender' fra 1992.

Luk video