Museum har brug for din bh

Kvindemuseet bag happening på NorthSide

Gamle bh'er, amme-bh'er, sports-bh'er osv. Kvindemuseet efterlyser gamle bh'er til en happening på NorthSide.

- Vi kender allesammen de karakteristiske suttetræer, hvor børn kan ritualiserer deres farvel til sutten. De er farverige og vækker opsigt i parker og på naturstier landet rundt. Nu præsenterer Kvindemusset BHtræet. Her kan man hænge sin BH, hvis man er vokset fra den - eller hvis den er vokset fra en, skriver Kvindemuseet i en pressemeddelelse.

BHtræet kan opleves på Caminoen på NorthSide Festival - en ny "oplevelsessti", hvor forskellige kulturelle aktører i Aarhus kan byde ind med en oplevelse til festivalens gæster.

Aflever dine gamle bh'er i entréen på Kvindemuseet til og med den 11. juni 2014.