Museum gør klar til sammenlægning

I Auning venter direktøren på Dansk Landbrugsmuseum i spænding på tilføjelsen af nye effekter og udstillinger fra Jagt og Skovbrugsmuseet

02:26

1 af 2

For at gøre plads til nye udstillinger, udstoppede dyr og en masse historiske effekter skal der bygges om på landbrugsmuseet i Auning på Djursland. Her er personalet da også allerede i gang med at lægge planer for fremtiden.

- I forbindelse med at de to museer vokser sammen, skal vi have lagt en ny strategi for vores profil, og for hvordan museet skal se ud. Der skal også findes plads til nyt udstyr, nye montre og udstoppede dyr, forklarer museumsdirektør hos Dansk Landbrugsmuseum, Peter Bavnshøj.

Vrede i Hørsholm: Museum bør ikke rykkes til Djursland

Og netop de udstoppede dyr er sarte sjæle, der skal tages ekstra hensyn til.

Håber de flytter med

- De har brug for stabilt klima. Hvis de får fugt, bliver skindet ødelagt. Der bringer vi ekspertisen, fortæller museumsinspektør på Dansk jagt- og skovbrugsmuseum i Hørsholm, Julie Fabricius Friis.

Hun er en af de medarbejdere, som muligvis flytter med til Djursland og udvider kapaciteten her fra 23 til 35 stillinger.

Herhen flytter staten arbejdspladser

- Jeg håber, de kommer med. Viden må ikke gå tabt. Hvis nøglemedarbejdere ikke flytter med, vil der ske noget der. Så må vi hurtigst muligt få dem erstattet, siger Peter Bavnshøj.

Ifølge ham vil sammenlægningen blive en gevinst for brugerne, der får bedre og mere sammenhængende fortællinger.

Du kan se hele indslaget fra landbrugsmuseet øverst i artiklen.