Museer hitter i dårligt vejr
Regnvejr og krise den helt rigtige cocktail
Det går rigtigt godt for de østjyske museer.
De fleste museer - store som små - har de seneste år oplevet en fremgang i besøgstallet. Fremgangen i denne sæson skyldes bl.a. det dårlige sommervejr, som får folk til at søge indendøre i stedet for at tage på stranden.
- Vejret spiller ind. Det er jo den sidste faktor, når man om morgenen sidder og skal afgøre, hvad vi skal gøre i dag, siger direktør for Dansk Landbrugsmuseum ved Gammel Estrup Peter Bavnshøj til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Krisen gavner museerne
Ud over vejret mener museumschef ved Museum Østjylland Jørgen Schmidt-Jensen, at også den aktuelle økonomiske krise gavner museerne.
- Krisetider er tider, hvor man kigger lidt tilbage og tager fat på fortiden, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se et tv-indslag om museernes succes øverst på denne side.