Murer-Mette kæmper for bad på byggepladsen: Se min skurvogn

Mette Schack Dahlmann fra Aarhus kæmper for lige forhold for mænd og kvinder på byggepladsen. Onsdag viste hun en skurvogn frem for to ministre

01:27

VIDEO: Der skal være plads til begge køn på byggepladserne, og løsningen er et aflukket rum med dør, der kan låses, mener Mette Schack Dahlmann.

Tidlig onsdag morgen parkerede Mette Schack Dahlmann en skurvogn foran Christiansborg i København.

- Endelig føler jeg, at jeg har muligheden for at komme ud med mit budskab og skabe de forandringer, vi alle har ret til, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Murer-Mette vil have ligestilling i skurvognen

Mette Schack Dahlmann kæmper for, at skurvogne på byggepladser, hvor hun og andre håndværkere klæder om og går i bad, får en dør, man kan lukke. Uden at man behøver at lukke hele skurvognen.

I dag er der et forhæng.

- Hvis vi sætter en dør i, så kan vi bedre rumme de mennesker. Jeg elsker håndværksfaget, jeg bliver bare nødt til at italesætte de problematikker, der er derude, siger Mette Schack Dahlmann.

Står nøgen til skue foran andre

Derfor har hun taget en løsning med – en dør ligesom til et almindeligt toilet i den ene ende af skurvognen. Her kan man gå i bad og klæde om uden at blive forstyrret.

- Man har indrettet skurvognen, så der er en bruser og et omklædningsrum, så andre kan bruge skurvognen samtidig. Så ender jeg ikke med, at nogle låser op udefra, imens jeg står nøgen, fortæller Mette Schack.

Læs også Til kamp for flere håndværkere: Skole holder forældremøde i maskinhal

Håndværkerbranchen skriger efter arbejdskraft, og Mette Schack Dahlmann mener, at hvis det her ikke bliver ordnet, så vil man miste kvindelige håndværkere.

- Vi går glip af vildt mange talentfulde mennesker. Vi har brug for arbejdskraft, og vi ekskluderer dem i bund og grund, siger Mette Schack Dahlmann.

Læs også Katrines far er ingeniør: Hun aner ikke, hvad han laver

Loven kan tolkes, så et badeforhæng er nok

Det, hun kalder fremtidens skurvogn, og problematikken, viste hun til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V).

Nu vil jeg gerne se reaktionen fra arbejdsmarkedsparter, og så vil vi samtidig se på om der er behov for at skærpe kravene i regelsætte blandt omkring det at gå i bad.

Eva Kjer Hansen (V), ligestillingsminister

- Jeg kan godt følge Mette i, at det ikke er særlig behageligt at gå i bad en skurvogn, hvor alle mulige kan komme ind, og man kun har et badeforhæng til at dække, siger ligestillingsminister Eva Kjer Hansen.

00:48

VIDEO: Mette Schack Dahlmann bliver mødt med fordomme om inkompetence i byggebranchen, fordi hun er kvinde. Også selvom hun er uddannet med en særlig udmærkelse. Indslaget er fra 11. juni 2018.

Luk video

Ifølge arbejdsmiljøloven skal mænd og kvinder have mulighed for sin egen skurvogn, eller kunne benytte en uforstyrret.

- Loven kræver i dag, at der skal være adskilte forhold, det bliver så tolket til, at et badeforhæng er nok. Dagens møde betyder, at vi følger det op med arbejdsmarkedets parter, for at finde ud af om man tager godt nok fat i kvinderne på byggepladsen, siger Eva Kjer Hansen.

Læs også Helle, Emil og Sofie: Nu kommer der ligestilling for vejnavne

Hun mener også, at adskilte baderum også vil komme mændene til gode. Men på nuværende tidspunkt, vil hun ikke lave loven om.

- Nu vil jeg gerne se reaktionen fra arbejdsmarkedsparter, og så vil vi samtidig se på, om der er behov for at skærpe kravene i regelsættet. Blandt andet om det at gå i bad, siger Eva Kjer Hansen.

Dansk Industri: Der er ikke noget problem

En af arbejdsmarkedsparterne er Dansk Industri. Her var direktør og ansvarlig for arbejdsmiljø, Peter Stenholm også med i skurvognen.

Læs også Kvinder til kamp for ligestilling i byrådet

Han bestrider ikke, at Mette Schack Dahlmann har et problem, men det er ikke deres indtryk, at deres medlemmer har det samme problem.

- Når vi taler med vores medlemmer om deres medarbejdere både mandlige og kvindelige, så siger de, at der ikke er et praktisk problem. Man finder løsninger. Og de peger ikke på skurvognes indretning, som et problem, siger Peter Stenholm.

Kravet om at ændre skurvognens indretning ser vi ikke umiddelbart noget behov for.

Peter Stenholm, direktør og ansvarlig for arbejdsmiljø, Dansk Byggeri

De mener ikke, at der er behov for at ændre skurvognene.

- Kravet om at ændre skurvognens indretning ser vi ikke umiddelbart noget behov for, fortæller direktør i Dansk Byggeri Peter Stenholm.

Dansk Byggeri indrømmer også, at det vil være en ekstra udgift, hvis man skal have flere skurvogne. Men de vil være klar til at mødes til et møde om problematikken, hvis beskæftigelsesministeren indkalder.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) vil indkalde arbejdsmarkeds parter til en drøftelse om problematikken.

Mette: Der er et problem

Mette Schack Dahlmann står helt uforstående over for, at Dansk Byggeri ikke kan se problematikken. Den skurvogn hun har taget med, den koster 115.000 kroner, hvor en "normal" koster 5.000 mindre.

- Problemet er, at mange ikke vil have to skurvogne, når man har to køn. Det er jo for dyrt for dem. Jeg må nøjes og nogle gange gå i bad, og det ender med, at der er nogle, der låser en skurvogn op udefra, fortæller hun.

Jeg vil ikke have min egen skurvogn, og jeg vil ikke have særbehandling. Men jeg vil have lige muligheder for at være der som alle andre.

Mette Schack Dahlmann, murer

Hun mener, at det, hun ser som et problem, bør løses for alle parter.

- Jeg er her jo ikke, hvis ikke det var et problem. Jeg fortæller min historie, og så siger de, at det ikke er et problem. Det er et problem, at de ikke synes, at det er et problem, siger Mette Schack Dahlmann.

Mette Schack Dahlmann vil fortsætte kampen for at kvinder og mænd har lige vilkår på byggepladsen.

Hun håber på, at arbejdsmarkedsparterne vil lytte, når beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen vil sætte sig ned med dem for at drøfte problematikken.

Hun fortsætter kampen, til der sker en ændring.

- Jeg vil ikke have min egen skurvogn, og jeg vil ikke have særbehandling. Men jeg vil have lige muligheder for at være der som alle andre, siger Mette Schack Dahlmann.