Mums! Blyanten blev til pesto...
Plant en blyant - og få lækker mad på bordet
Hvorfor smider man blyanter i skraldespanden, når man er færdig med at bruge dem?
Det spørgsmål har den aarhusianske iværksætter Jonathan Løw stillet sig selv.
Han har nu taget initiativ til konceptet "Plant din blyant", der giver mulighed for, at de nedslidte blyanter får et nyt liv i en urtepotte i vindueskarmen.
- Det smager helt vildt godt. Og der er ikke noget bly i den. For det er en myte, at der er bly i blyanter, sagde Jonathan Løw til TV 2 | ØSTJYLLAND, da han lørdag tog opstilling på Strøget i Aarhus for at fortælle om sit produkt.
Ifølge Jonathan Løw skal blyanten blot have vand, varme , sollys og masser af kærlighed for at blive til en lækker krydderurt.
Se mere i tv-indslaget øverst på siden.