Muggen lasagne? Pastaplader kaldes tilbage

Risskov-virksomhed kalder lasagneplader tilbage, da der kan være mug på

Genrefoto. Foto: Colourbox

Hvis du for nylig har købt lasagneplader af mærket Armando de Angelis bør du lige kigge en ekstra gang på holdbarhedsdatoen.

Der er nemlig konstateret mug på de lasagneplader, der er produceret den 17. januar og har en udløbsdato, der hedder den 23. marts 2017. Det oplyser Fødevarestyrelsen. 

Læs også Rema-pølser kaldes tilbage efter metalfund

Pladerne er produceret af Risskov-virksomheden Alimentum Food, og de er solgt i Coops butikker i hele landet.

Der er ingen grund til at skille sig af med lasagneplader fra Armando de Angelis, der har andre udløbsdatoer end den 23. marts 2017, for det er kun den ene produktion, der er ramt.

Produktet kan enten smides ud eller leveres tilbage, hvor det er købt.