Motorvejsbro er halvt færdig
Den 350 meter lange bro er halvt fuldendt
Der bliver hamret og banket i Silkeborg. En 350 meter lang bro, der skal være en del af den nye motorvej fra Herning til Aarhus, er halvt færdig.
Der er lang vej endnu. Motorvejen mellem Aarhus og Herning er langt fra færdig. Men i Silkeborg holder de bestemt ikke sommerferie - her bliver der arbejdet på højtryk.
Mandag blev man så færdig med den første halvdel af broen, der går over Gudenåen. I sidste fik man støbt den sidste støbning, og nu skal ingeniørgangen, så bare tømmes og forskallingen pilles ned, før man kan påbegynde arbejde på den anden del af broen - nemlig vejbanen fra Silkeborg til Aarhus.
- Det er sådan en god milepæl, vi er nået til nu, at den første del af broen er færdig, siger projektchef for Vejdirektoratet, Søren Andersen, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Silkeborgmotorvejen kommer i sin fulde længde til at være 29,2 kilometer lang. Den koster 6,29 milliarder kroner. Der bliver bygget i alt 35 broer på strækningen mellem Aarhus og Herning. Der kommer angiveligt til at køre 25.000 biler i døgnet på den.
Se mere i tv-indslaget øverst på siden.