Motorvejen er indviet
31. aug 2012, kl. 16:53
Mere end 30 dage gammel
Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) indviede fredag eftermiddag den nye 12 kilometer lange motorvej vest for Silkeborg.
Åbningsfesten fandt sted midt på broen over Funder Ådal. Efter den officielle ceremoni blev de første biler sluppet ud på strækningen mellem Funder og Bording.
Ifølge transportministeren får den nye motorvej stor betydning - både lokalt og regionalt.
- Vi får Øst- og Vestdanmark bundet anderledes sammen. Det giver nye muligheder for arbejdspladser, det afkorter rejsetiden, og det gør lokaltrafikken bedre, sagde ministeren til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se mere om åbningen i tv-indslaget øverst på denne side.