Motorcyklist i alvorligt uheld på motorvejen
Motorcyklisten blev kørt til hospitalet med politieskorte efter det alvorlige færdselsuheld. Politiet oplyser, at motorcyklistens tilstand er kritisk
Lørdag eftermiddag var motorvej E45 kortvarigt spærret i sydgående retning mellem Tilst og Aarhus Vest efter et færdselsuheld.
Ifølge politiet skulle der være tale om en motorcyklist, der har været involveret i uheldet.
- Der er tale om et alvorligt færdselsuheld, oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi Michael Ørum Møldrup til TV2 ØSTJYLLAND.
Politiet oplyste desuden, at motorvejen formentlig kun ville være kortvarigt spærret.
Der blev da også hurtigt åbnet op for det ene spor. Klokken 17.40 kunne Østjyllands Politi på twitter oplyse, at begge spor igen var åbne.
Motorcyklist i kritisk tilstand
Motorcyklisten, der var involveret i færdselsuheldet, blev efterfølgende kørt til behandling på hospitalet med politieskorte.
Der er tale om en 59-årig mand fra Sønderjylland. Politiet oplyser lørdag aften, at mandens tilstand er kritisk.
Læs også
- Han er alvorligt kvæstet, lyder det fra Michael Ørum Møldrup.
De pårørende er underrettet.