Større uheld på motorvej ved Tilst: En person fastklemt

Vejdirektoratet opfordrer bilisterne til at køre af i god tid for at undgå uheldsstrækning mellem Aarhus Nord og Tilst

Opdateret kl. 20.17: Alle vejbaner er nu genåbnet - trafikken kan passere. 

Tre biler er tirsdag aften kørt sammen på motorvej E45 mellem Aarhus Nord og Tilst i sydgående retning. 

Politiet har derfor været nødt til helt at afspærre strækningen kort efter uheldet, oplyser Vejdirektoratet:

Uheldet er sket omkring klokken 18.41, og det er endnu uvist, hvornår der bliver åbnet op for trafik igen.

Vagtchef Jens Rønberg hos Østjyllands Politi fortæller, at den ene af de tre biler er havnet i grøften:

- Personen er fastklemt, så det er selvfølgelig alvorligt. Der er ikke melding om, at personen er i livsfare.

Både politi, ambulancer, brandvæsen og autohjælp er på stedet. 

Hos Vejdirektoratet opfordrer man bilisterne til at køre af, inden de når strækningen:

- Vi er på vej derud med en tavlevogn, som viser, hvordan folk kan køre udenom det, men ellers er det bare med at køre fra i god tid, siger vagthavende Kenneth Krohn-Oldgreen. 

kampagne2

playMundbind flyder fortsat i gadebilledet

s6qt8t43fs2c2nt6h20201201121714

playSygeplejerske går på arbejde med ondt i maven – nu er der hjælp på vej

brændeovn

play Ny lov på plads: Gamle brændeovne skal skiftes eller skrottes ved boligkøb

Heunicke

Heunicke får en politisk næse for minksag

Smukfest 2019

Festivalarrangører med opråb: Vi vil have festerne tilbage

20201203-124325-L-1920x1279we

Her er det store åbne spørgsmål efter dagens minksamråd: - Det er jo et mysterium, siger analytiker