Motorvej er nu åben igen efter uheld med campingvogn

Et uheld på E45 i sydgående retning spærrede tidligere mandag motorvejen mellem Ejer Bavnehøj og Horsens N

(Arkivfoto) Motorvejen var spærret efter et uheld med en campingvogn mandag. Der er nu åbnet op igen i begge vognbaner

OPDATERING: Motorvejen er nu åben igen efter uheldet, der fandt sted mellem Ejer Bavnehøj og Horsens

En væltet campingvogn præger mandag eftermiddag myldretrafikken på Motorvej E45 i sydgående retning mellem Ejer Bavnehøj og Horsens N.

Motorvejen var efter uheldet spærret i en kort periode. Sydøstjyllands Politi oplyser til TV2 ØSTJYLLAND, at motorvejen nu er blevet åbnet igen for trafikanter. 

- Motorvejen er nu åben igen. Der var tale om en væltet campingvogn, som det nu er blevet fjernet fra vejbanerne, siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Lars Grønlund. 

Uheldet er sket klokken cirka 14.09, og selvom motorvejen nu er åbnet igen, så er trafikken stadig tæt i sydgående retning. 

- Der er forlængede rejsetid på op mod 20 minutter, det tager stadig lidt tid for trafikken at blive afviklet, siger vagthavende ved vejdirektoratet Aggi Thorarinsson.

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med uheldet på motorvejen, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Læs også Sommerferien begynder: Trængsel på vejene i weekenden