Motorvej spærret efter uheld
Bilister opfordres til at køre ad andre veje
Motorvejen mellem Silkeborg og Herning er tidligt tirsdag aften spærret i den ene retning nær Pårup.
Spærringen af motorvejen skyldes ifølge Midt- og Vestjyllands Politi et sammenstød mellem to personbiler.
Uheldet er sket mellem Pårup og Funder. På grund af sammenstøddet er det ikke muligt at køre ad motorvejen mod øst i retning mod Silkeborg og Aarhus.
- Vi har en vogn derude for at lede trafikken væk. Vi ved endnu ikke, hvornår motorvejen igen bliver åbnet, siger politiets vagtchef til TV 2 | ØSTJYLLAND kl. 19.30.
Ifølge politiet er der kommet en enkelt person til skade i forbindelse med uheldet. Politiet har endnu ingen meldinger om, hvor alvorlig personens tilstand er.
Trafikanter, der kører ad motorvejen i retning mod Silkeborg, opfordres til i stedet at køre ad hovedvejen mellem Herning og Silkeborg (Rute 195).