Motorvej helt spærret efter uheld

Mellem afkørslerne Randers N og Randers C var motorvej E45 søndag morgen spærret under oprydningsarbejdet efter et uheld.

Motorvej E45 ved Randers var søndag morgen spærret af. Arkiv

Opdateret: Kort før kl. 10 genåbnede motorvejen. Alle spor er nu igen farbare.

Bilisterne på motorvej E45 ved Randers, der var på vej i sydgående retning, blev søndag morgen ledt af ved afkørslen Randers Nord. Det skyldtes et uheld kort efter, som beredskabet var ved at rydde op efter.

Kort før kl. 10 åbnede motorvejen dog igen, og trafikken kunne igen glide nogenlunde planmæssigt. 

- Der er lidt kø op til afkørslen, men heldigvis er der ikke så meget trafik lige nu. Bilisterne bliver ledt fra ved Randers N og kan køre på igen ved Randers C, lød det tidligere fra Vejdirektoratets vagthavende til TV2 ØSTJYLLAND.

Ifølge Østjyllands Politi er uheldet sket mellem to biler, hvor af den ene kørte med trailer.

Læs også Sådan påvirker royalt løb trafikken

- Der er vragdele på vejen, som er ved at blive ryddet op. Vi forventer dog at åbne E45 igen inden for en halv time, sagde vagtchef hos Østjyllands Politi, Jens Rønberg, til TV2 ØSTJYLLAND.