Motorvej er åben igen
Flere spor farbare efter lastbilulykke tidlig morgen
Motorvejststrækningen mellem afkørsel 54 Ejer Bavnehøj og 55 Horsens Nord er igen delvist åben, men der er fortsat lange køer efter morgenens trafikulykke.
Det fortæller vagtchef Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi:
- Der er ét spor farbart i både nordgående og sydgående retning. Man arbejder lige nu på at rette autoværnet op.
Omkring 200 meter autoværn blev lagt ned, da en lastbil klokken 5.50 her til morgen kørte ind i det og fortsatte over i modsatte kørselsretning. Her påkørte lastbilen en modkørende bil.
Motorvejen blev kort efter spærret i begge retninger på grund af det omfattende oprydningsarbejde og bugsering af lastbilen.
Ingen personer er kommet alvorligt til skade ved ulykken. Politiet ved endnu ikke, hvornår alle spor bliver genåbnet.
Se en video om den kaotiske morgentrafik øverst i artiklen.