Motorsportens grand old man

75-årig racerlegende Erik Høyer deltog i Classic Race

04:32

1 af 2

Flere end 30.000 fartglade mennesker forventes i løbet af weekenden at lægge vejen forbi Classic Race i Aarhus. Her deltager blandt andre motorsportens grand old man, den 75-årige Erik Høyer i den såkaldte 76-klasse.

Han var imponeret af stemningen til ræset og blandt tilskuerne.

- Jeg kan mærke en stor interesse for gamle dage. Vi har kørt så meget i Jylland, og dem fra min tid husker løbet i Aarhus, og mange kommer og viser mig videoklip og billeder. Det er rigtig fint, siger Erik Høyer til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Erik Høyer bliver aldrig træt af at reparere sin gamle Ford, og han kan ikke undvære adrenalinsuset.

- Jeg har haft min bil siden 1976, og jeg går stadig og skruer på den. Der er hele tiden en lille dippedut. Hvor mange på 75 år morer sig så godt som mig? Det er ikke hver dag, at man kan køre 200 km/t ned ad sådan et sving og med kollegaerne rundt omkring sig. Det er enestående.

Erik Høyer forventer også at vende tilbage til Aarhus næste år.

- Ja, de næste ti år kører jeg. Jeg har lige fået en stor by pass operation, og der sagde lægen til mig, at jeg er i tip top, og at jeg godt kunne køre videre i de næste ti år.

Se interview med Erik Høyer i videoklippet øverst.

TV 2 | ØSTJYLLAND sender live fra Classic Race kl. 12.30-16.30. Udsendelsen genudsendes kl. 19.55.