Motorsavs-angreb for retten

33-årig mand savet i hovedet, brystet og den ene arm

Vejen er nu banet for, at en lokal version af motorsavsmassakren kan komme for retten.

Ifølge Horsens Folkeblad skal to mænd fra Horsens-området i retten i en sag, hvor de er tiltalt for et blodigt angreb på en 33-årig mand fra Lund.

Overfaldet fandt sted 9. december på en maskinfabrik på Islandsvej. Her blev den 33-årige savet i hovedet, brystet og den ene arm.

De to sigtede har siddet varetægtsfængslet siden overfaldet. Om kort tid skal byretten sætte punktum i sagen.