Motorcyklist i kritisk tilstand efter ulykke: Bragede ind i mur med høj fart

En motorcyklist er kommet slemt til skade i en solo-ulykke i Ørsted, hvor han ved høj hastighed har ramt et hus

Der var ikke andre indblandet i ulykken end motorcyklisten selv. Foto: Øxenholt foto

En motorcyklist er ved en solo-ulykke kørt ind i et hus i Ørsted i Norddjurs Kommune. Det er sket i dag, tirsdag, omkring klokken 12.30.

- Patruljens antagelse er, at han er kørt med høj hastighed. Vi er i gang med at underrette de pårørende, siger politikommissær Allan Aarslev fra Østjyllands Politi. 

Læs også Bil kørte ind på skinner: Blev ramt af letbanetog

Bilinspektørerne arbejder stadig ude på stedet sammen med politi og læge, men ud fra hastigheden ser politiet uheldet som alvorligt.

- Motorcyklisten er hentet af helikopteren og fløjet til sygehuset i Skejby, oplyser politikommissær Allan Aarslev. 

Uheldet fandt sted i Ørsted på det nordlige Djursland. Foto: Google Maps

Der er ingen trafikale problemer som følge af uheldet, men motorcyklisten er slemt tilredt.