Motorcyklist fløj gennem luften
En 23-årig motorcyklist blev kvæstet, da han kørte ind i en parkeret bil i Lystrup ved Århus.
1. maj 2007, kl. 11:31
Mere end 30 dage gammel
En ung motorcyklist blev mandag aften kørt til behandling på sygehuset, efter at han var kørt ind i en parkeret bil i Lystrup nord for Århus.
Ulykken skete kort efter klokken 19, hvor den 23-årige mand kom kørende ad Sønderskovvej.
Efter at have ramt den parkerede bil blev manden slynget forover og fløj gennem luften hen over flere andre biler. Det oplyser Østjyllands Politi.
Den 23-årige mand er kvæstet, men uden for livsfare.