Motorcyklist dræbt ved Ebeltoft

Motorcyklist dræbt, da han kørte op bag i en firehjulstrækker i Ebeltoft.

Onsdag aften mistede en motorcyklist livet på Øster Alle i Ebeltoft, da han kørte op bag i en firehjulstrækker. Motorcyklens benzintank flækkede ved sammenstødet og brød i brand.

Tidligt torsdag var motorcyklisten endnu ikke endeligt identificeret, men politiet mener, at der er tale om 19-årig mand.

Føreren af bilen har forklaret, at han satte farten ned, da han passerede en bekendt, der kom kørende i modsat retning. Da han kiggede i bakspejlet, så han, motorcyklisten komme kørende mod sig med høj fart og ville sætte farten op, men han nåede det ikke, før motorcyklisten kørte op bag i bilen.

TV 2 / Østjylland har mere om trafikulykken i aftenens udsendelser.