Motion til maler- og murerelever

Erhvervsskolerne indfører 45 minutters bevægelse om dagen

Matematikopgaver løses ikke nødvendigvis bedst bag et skrivebord.

Det var en af grundtankerne ved den nye folkeskolereform, som gjorde bevægelse til en obligatorisk del af undervisningen.

Nu er samme principper på vej til landets erhvervsskoler. Den nye erhvervsskolereform er netop trådt i kraft, og den lægger også op til 45 minutters bevægelse om dagen, ligesom det gælder for folkeskoleeleverne.

Se også: Motion på skoleskemaet

I Randers er erhvervsuddannelsescentret Tradium ved at forberede sig på opgaven. Inden eleverne snart starter i skole, er de omkring 180 lærere kommet en tur på skolebænken i samarbejde med Randers Sundhedscenter.

Det sker med inspiration for øje, så lærerne kan få idéer til, hvordan for eksempel frisør-, murer-, kokke- eller malerelever får rørt sig i løbet af deres skoledag.

- Vi vil blandt andet inspirere dem til, hvordan de kan kombinere det faglige indhold i undervisningen med bevægelse, samt hvordan de kan bruge bevægelse i det pædagogiske arbejde, siger sundhedskoordinator Jesper Jakobsen fra Randers Sundhedscenter i en pressemeddelelse.

Se også: Elever efterlyser bevægelse

For at undgå, at bevægelse blot bliver en løbetur i skolegården eller på gangene, får lærerne redskaber til, hvordan de kan motivere eleverne til, at synes, at motion giver mening.

Det er nemlig en af forudsætningerne for, at projektet kan lykkedes, fortæller Jesper Jakobsen:

- Hvis man gør det rigtigt, kan bevægelsen være en kilde til god kommunikation i en gruppe og sammenhold og glæde