Motion med mening - Annette cykler til fordel for børn og unge, der har mistet

30 østjyder cykler i disse dage rundt i landet for at samle penge ind til organisationen Børn, Unge & Sorg.

00:28

VIDEO: Annette Tordengaard Jellesen cykler sammen med 29 andre østjyder med på Team Giv Håb for at samle penge ind til børn og unge, der har mistet en forælder eller søskende.

200 cykelryttere - heraf 30 fra Østjylland - træder de kommende dage i pedalerne for at hjælpe børn og unge, der har mistet en forælder eller en søskende.

Det østjyske hold begyndte søndag turen - 1191 km fordelt på syv dage - med afgang fra Randers og videre rundt i hele landet.

Læs også VIDEO: Frihedskæmpers 13-årige tipoldebarn gav dronningen blomster

- Vi gør det her for at skabe opmærksomhed om Børn, Unge & Sorg. Vi vil gerne give håb til alle børn og unge, som har mistet en forælder eller en søskende, siger kaptajn og holdleder Annette Tordengaard Jellesen fra det østjyske hold.

Team Giv Håb er en del af organisationen Børn, Unge & Sorg.

Læs også Cykelløb hjælper udsatte børn

- Det, som Børn, Unge & Sorg gør, er, at de for eksempel giver psykologhjælp til dem, der har brug for nogle at snakke med eller laver sorggrupper, man kan komme og snakke i. De tager også ud på skoler og snakker med klassekammerater, så de ved, hvordan man kan hjælpe en kammerat, der har mistet, siger Annette Tordengaard Jellesen.

Motion med mening

Søndagens rute er 207 kilometer og går fra Randers til Aarhus, videre med færgen til Sjælland og så videre på cyklen til Bromølle Kro på det vestlige Sjælland. En samlet cykeltur på 207 km. 

Cykelrytterne fra Team Håb Østjylland er på vej til færgen i Aarhus, hvor de kan hvile benene lidt, inden cykelturen fortsætter på Sjælland.

Det er syvende gang, at Team Giv Håb cykler rundt i landet for at samle penge ind til Børn, Unge & Sorg. Sidste år blev der i alt indsamlet 1.638.412 kroner til formålet.

Læs også 17.000 kilometer på ni måneder: Nanna har cyklet fra Kina til Danmark

- Vi kan lide at cykle, og så er det her motion med mening. Jeg tænker, at motivationen er det at være i et fællesskab, der gør noget for andre samtidig med, at man gør noget for sig selv, siger den østjyske kaptajn.

Hele turen varer en uge, og der er afslutning på søndag i Odense.

02:02

VIDEO: Morten Hagbard Madsen indgår i et nyt projekt, hvor han skal cykle til arbejde og inspirere sine kollegaer til at gøre det samme. Videoen er fra marts 2019.

Luk video