Mosstock Festival - nu med tørre fødder

Danmarks Ældste Musikfestival flytter i år festivalpladsen op ad bakke til et højereliggende punkt, som kræver mindre stabilgrus og træflis

Mosstock Festival rykker i år festivalpladsen op ad bakke for at øge sandsynligheden for, at gæster og musikere kan holde fødderne tørre.

Når den gamle festival ved Mossø i den første weekend i august åbner havelågen for den 48. omgang med "nutidens musik med fremtidens bands", bliver det med et nyt græsareal under gæsternes og musikernes fødder.

Tager konsekvensen af flere år med vådt vejr

Efter flere år, hvor festivalen har været plaget af mere væske fra oven end paller, stabilgrus og træflis har kunnet hamle op med, tager den nu konsekvensen og skubber den 5000 kvadratmeter store festivalplads op ad bakke - bogstaveligt talt.

Ifølge festivalens eventkoordinator er det nye festivalområde både skønnere placeret og har et mere jævnt underlag, der særligt vil komme telt-liggerne til gavn.

Årets Mosstock Festival bliver rykket højere op ad bakken for at sørge for tørre fødder og mere plane forhold for både musikere og gæster.

Harmoni og bedre spilleforhold

Ud over at den nye forskudte placering ifølge festivalen selv, vil skabe en mere harmonisk helhed, så giver den også mulighed for at flytte scenen til langsiden i musikteltet.

Vi under vores gæster knap så våde fødder i støvlerne. Så – en win-win situation; på én gang tørre fødder og smukkere festivalplads! 

Sarah Nicole Ravnholdt Nielsen, eventkoordinator Mosstock Festival

Det har længe været et ønske fra flere af musikerne og vil optimere spilleforholdene, lyder det fra festivalen. 

I forlængelse af plads-forskydningen vil der også opstå et nyt teltområde med skovatmosfære lige ned til Gudenåen, som Mosstock Festivals overnattende gæster kan nyde godt af. 

Sommerstemning på Danmarks Ældste Musik-Festival også kendt som Mosstock Festival.

 - Vi håber selvfølgelig på sol og sommer, men der har bare været nogle rigtig våde år, og i og med vi ligger så tæt på både Mossø og Gudenåen, så er vi ekstra hårdt ramt. Derfor håber vi, med den nye placering, at undgå alt for meget vand i år, fortæller festivalens eventkoordinator Sarah Nicole Ravnholdt Nielsen.

Mosstock Festival finder sted første weekend i august, i dagene 2. til 4. august 2018.

02:16

VIDEO: Det store gennembrud venter om hjørnet - hvis de bliver spottet. Se en reportage fra weekendens Spot Festival i Aarhus.

Luk video