Morten Østergaard besøger Gellerup: Debatten skal forbedres

De Radikales leder, Morten Østergaard, skal bo i Gellerup i to dage. Han håber, at få inspiration til at forbedre udlændingedebatten på Christiansborg

Chadi Ali Kayed (th), der har boet i Gellerup i 33 år, viser Morten Østergaard rundt i området.

Fra Christiansborg til Gellerup. Tirsdag flyttede folketingspolitiker Morten Østergaard ind i Aarhus Vest. De Radikales leder er på rundtur til ghettoerne i Danmark, og de næste par dage skal han altså bo i Gellerup.

I Gellerupparken skal han blandt andet besøge en skole, en idrætsforening, et iværksættermiljø, tale med flere beboere og besøge "Rap Akademiet" for unge, som vil lave musik.

Læs også Porten til Gellerup: Kæmpe klo klar til at tygge sig igennem boligblok

Morten Østergaard, der er født og opvokset i Aarhus og valgt til Folketinget i Østjyllands Storkreds, vil lære mere om, hvorfor integrationen nogle steder er glippet, og hvordan man kan gøre noget ved det.

Vil ud og snakke med folk

Og efter fem de første fem timer i Gellerup er politikeren tilfreds med det foreløbige udbytte.

- Jeg har fået det ud af det, jeg ville. For jeg ville rigtig gerne bare have en chance for at gå rundt og tale med folk sådan lidt på må og få både om det, der fungerer og det, der ikke fungerer. Jeg synes, det er tydeligt, at der sker rigtig meget i Gellerup, siger Morten Østergaard med henvisning til blandt andet Helhedsplanen, som fysisk sætter sine spor med nedrevne boligblokke, nye veje, bygninger og pladser i området.

00:54

VIDEO: Morten Østergaard: Vil ud og snakke med folk på gaden

Luk video

Tirsdag blev Morten Østergaard vist rundt i Gellerup af Chadi Ali Kayed, der har boet der i 33 år.

- Jeg kommer til at vise ham Gellerupparken, og hvad stedet har af gode funktioner, sagde dagens vært, Chadi Ali Kayed, inden rundturen gik i gang.

Læs også Flertal af forældre i ghettoer lever uden arbejde

Er det kun de gode ting, du kommer til at vise Morten Østergaard i dag, for der har jo også været mange negative historier om området?

- Ja, det har der, men jeg tænker ikke, at de er så vigtige, for det kommer vi til at forbedre i fremtiden.

01:34

VIDEO: Chadi Ali Kayed viser Morten Østergaard rundt i Gellerup

Luk video

Debatten på Christiansborg skal beriges

Under de første timer af besøget i Gellerup var Morten Østergaard blandt andet forbi Bazar Vest.

- Jeg håber at få åbnet alles øjne for, at vi egentlig vil det samme. Når jeg står oppe i Bazar Vest i dag, og der kommer en far hen til mig og siger, at nu må I give politiet de redskaber, der kan gøre, at man kan få bandefolkene væk, så de ikke ødelægger det kvarter, som vi bor i. Så er det jo noget, som jeg tager med mig videre. Hvordan kan vi undgå, at deres børn havner i kriminalitet, og hvordan kan vi sørge for, at de her kriminelle elementer ikke generer alle de andre beboere, lyder det fra Morten Østergaard.

Læs også Stor pensionskasse investerer 350 millioner kroner i Gellerup

Han håber, at besøget i Gellerup og Vollsmose i Odense, som han også har besøgt på sin ghetto-rundtur, kan være med til at bringe ny inspiration ind i udlændingedebatten.

02:25

VIDEO: Morten Østergaard søger inspiration til udlændingedebatten.

Luk video

- For det første håber jeg selvfølgelig at finde nye inspirationer og nye ideer at bringe ind i udlændingedebatten, og bringe den lidt videre. Jeg synes, at det meget bliver en skyttegravskrig inde på Christiansborg meget langt væk fra virkeligheden, siger Morten Østergaard og fortsætter:

- Og for det andet at få talt med både dem der frygter, at integrationen aldrig kan lykkes og dem, der kæmper hver dag for at det kan lade sig gøre. Jeg tror på, at vi faktisk har det samme mål, men vi skal have øjnene op for det og blande os.

Morten Østergaard skal i denne omgang bo i Gellerup i 48 timer.

01:44

VIDEO: Allan har boet i Gellerup i 43 år: - Jeg skal bæres ud

Luk video