Morten Østergaard: Arbejder videre på Letbanens næste etape

01:01

Morten Østergaard (R) håber ligesom mange aarhusianere, at det snart bliver muligt at tage en tur med Letbanen

Letbanen har haft en svær begyndelse.

Efter aflysningen af den stort anlagte åbningsfest den 23. september er den endnu ikke begyndt på andet end testkørsler.

Det er bestemt vigtigt, at vi snart får taget hul på planlægningen af de næste etaper. Også allerede her i det kommende folketingsår.

Morten Østergaard, MF og leder af Radikale Venstre

Virakken omkring Letbanen er da heller ikke gået Morten Østergaards (R) næse forbi.

- Jeg håber snart, at aarhusianerne kommer ud at køre i Letbane, siger lederen af Radikale Venstre til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Østjysk MFer: E45 kommer til at fylde meget

Hul på næste etape

Og netop Letbanen noget af det, der står på Morten Østergaards to do-liste i det kommende folketingsår.

I forliget Bedre og Billigere trafik, der blev til udenom Regeringen, blev der sat 40 millioner af til, at der skulle tages hul på endnu en etape af Letbanen.

Herunder også etableringen af en ny terminal i Brabrand, der kobler Letbanen op på regionaltog, fjerntog og busser.

- Det er bestemt vigtigt, at vi snart får taget hul på planlægningen af de næste etaper. Også allerede her i det kommende folketingsår, siger Morten Østergaard.

Læs også Så er ferien forbi: Første arbejdsdag for østjyske MFere

Peger på S-leder

På dagen for Folketingets åbning, peger den radikale leder på Mette Frederiksen(S) som statsminister, hvis det skulle komme til et Folketingsvalg.

- Den politik, som regeringen fører, er for ringe. Men jeg var da glad for at høre gode takter fra statsministeren i dag. Men jeg er bange for, at når hverdagen begynder igen, så går han ned i beskyttelsesrummet med Dansk Folkeparti. Og så bliver der hverken mere uddannelse, mere grøn omstilling eller mere Europa, siger Morten Østergaard.

Læs også Østjysk MFer om åbningsdag: Det er vanvittig stort

Folketingets åbning

Et nyt arbejdsår tog i dag sin begyndelse for Folketingets 179 medlemmer.

Dagen begyndte klokken 10.00, hvor medlemmerne var til gudstjeneste.

Herefter fulgte statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) åbningstale, der også blev overværet af Dronningen og flere medlemmer fra kongehuset.

Et Folketingsår begynder altid den første tirsdag i oktober klokken 12.00 og slutter på samme tidspunkt året efter.

01:06

For Britt Bager (V) kommer det kommende år i Folketinget til at handle om E45. I første omgang gælder det en VVM-redegørelse, der klarlægger, hvordan en udvidelse af E45 vil påvirke det omgivende miljø.

Luk video

Øverst kan du se interviewet med Morten Østergaard.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig