Morten Frost skifter til sekunda-klub
Den tidligere All England-mester bliver sportschef i Aarhus Badmintonklub, der spiller i den næstbedste danske badmintonrække.
5. feb 2010, kl. 12:51
Mere end 30 dage gammel
Morten Frost bliver ny sportschef i Aarhus Badmintonklub, fordi han ser potentiale hos klubbens unge talenter.
Morten Frost har senest fungeret som træner for Århus Elite Badminton, som han forlod med udgangen af januar.
- Jeg har valgt at sige ja til at blive sportschef i Aarhus Badmintonklub (AB). AB har ambitioner om blive en storklub i dansk topbadminton i de kommende år, og der er noget at have det i. Spillermaterialet er indiskutabelt med omkring 30 elitespillere i ungdomsrækkerne, siger Morten Frost i en pressemeddelelse.