Morten fra X Factor fik heltemodtagelse i Odder

Lørdag gav Morten Nørgaard fra X Factor koncert i Odder, og rigtig mange var mødt op for at se bysbarnet, der har taget Danmark med storm

01:17

Falsk eller ej. Morten Nørgaard fra Odder har sunget sig vej ind i mange danskeres hjerter gennem en stribe X Factor-programmer den seneste tid. Og fredag sang den 26-årige østjyde sig så hele vejen til finalen.

Og hvilken bedre måde at fejre det på end i hjembyen Odder.

Her var flere tusinde fans mødt op lørdag eftermiddag for at hylde bysbarnet, der kvitterede med et par sange fra scenen på torvet.

Flere af de fremmødte til koncerten i Odder havde medbragt Morten-masker.

- Alle folk i byen snakker om det, og alle har det som jeg selv: Vi er stolte over at Morten fra Odder er kommet i finalen i X Factor. Det er stort, siger Uffe Jensen (V), der er borgmester i Odder, og naturligvis var med til koncerten.

- Jeg er rigtig overvældet over, at folk vil komme og høre mig synge og støtte mig, siger Morten Nørgaard, der at dømme ud fra de mange fremmødte og den store hyldest kunne være en mulig udfordrer til borgmesterkæden senere på året, hvis han vel og mærker skifter sin strålende sangkarriere ud med en politisk.

03:28

VIDEO: X Factor-Mortens søskende: Der skulle ske noget anderledes. Se video fra den 17. marts her.

Luk video

Det er ikke mange måneder siden, at Morten Nørgaard kunne gå rundt i Odders gader uden at blive bemærket.

- Men det kan jeg nok ikke længere. Jeg er glad, det er helt vildt, siger Morten Nørgaard, der er tydeligt rørt over den nærmest helteagtige modtagelse, der ventede ham i hjembyen, efter han i fredags sang sig videre til den store finale.

Læs også Morten gik kold på scenen: Kom tilbage og gik videre

Men om østjyske Morten fra Odder går hele vejen og vinder talentprogrammet er endnu uvist, men hvis det står til folk i Odder, så er der ingen tvivl.

I hvert fald gjaldene tilråbene godt i gaderne i byen denne lørdag. 

'Morten, Morten, Morten, Morten, Morten, Morten...'

Du kan se video fra dagens arrangement i Odder øverst på siden.